Ja, hvor blev den indholdsrige blog af? Jeg har ingen ide – andet end jeg pludselig bare begyndte at stene og skrive på mit interview til Danske Webchicks - skal være dagens blogger en gang i marts, så det bliver jo spændende! Egentlig ville jeg gå imod mig selv og skrive en kedelig hverdagsblog om alt og ingenting … Men det dropper jeg så. Istedet vil jeg skrive om handicappede. “hvad??” tænker du nok – men igår og idag har jeg haft to positive oplevelser … de er jo nogen fantastiske mennesker! Igår stødte jeg ind i en pige ved navn Nadia, jeg har set og snakket med hende før og min veninde Anna kender hende også godt da hendes søster Marie, desværre også er handicappet. Marie og Nadia kan man ikke umidelbart se på er handicappede, Marie har lidt med sin stemme og mentalt er hun som et lille barn, Nadia derimod snakker normalt – umiddelbart er der ikke noget, andet end hun er utrolig imødekommende og smiler til alle hun ser og kigger meget omkring sig, hun søger meget efter tryghed, og derfor ville hun rigtig gerne have jeg sad sammen med hende i bussen – og hun fik lov til at holde min hånd. Desværre tror jeg Nadia har været blevet voldtaget – det er en anelse jeg har da hun virkede bange for fyre og blev ved med at gentage “Det er jo sådan noget der sker.” og “jeg kan ikke lide ham” og andre ting der mindede om det. Idag (fredag … det er jo faktisk igår nu når den er over 24.00??) var jeg over og besøge Marie (min veninde Annas søster) der lige er flyttet hjemmefra. Hun klare sig utrolig godt faktisk, og er utrolig sød – og med hendes hang til tøjdyr og tegnefilm, – ikke mindst film om hunde – gør hun en i bedre humør.

Nadia og Marie er to forskellige mennesker med to forskellige aspekter af deres sygdom – men de er utroligt livsbekræftende begge to! Det har jeg altid syntes. De er kærlige, søde og rare mennesker der vil gøre alt for deres medmennesker har det godt og bekymre sig om hinanden. Når jeg møder dem tænker jeg over livet en ekstra gang – måske endda misunder dem lidt, specielt Marie. Det må være fantastisk at være evigt barn et eller andet sted og være sådan et kærligt menneske.

Jeg ved godt handicappede er forskellige, der findes forskellige former for sygdomme og af større eller mindre grad. Men uanset hvilken person jeg møder der har en af disse sygdomme, vil jeg altid synes de er livsbekræftende.