Jeg har før klaget min nød over at jeg manglede en familie og lidt mere på erfaringskortet hvis jeg skulle være Au pair:) … men i går gav skæbnen mig et skub med da jeg kom ned af trappen på skolen. Her stod en af mine rigtig gode venner Tobias som jeg ikke har set i laaang tid efterhånden, så det var hen og give kram. Tænkte ikke så meget over at Anna og jeg havde en bus vi skulle nå, for en gangs skyld, og i det jeg krammer ham får jeg kigget over på opslagstavlen “Familie søger barnepige” og haps, så var jeg henne og snuppe det sidste tlf. nr. Jeg skrev allerede til dem mens vi sad og ventede på bussen og sent i går aftes svarede de at de ville kontakte mig i dag.  Har de så gjort, men jeg nåede desværre ikke at tage tlf. (typisk mig) så nu ligger det altså til mig at skulle ringe til dem … når jeg altså har fået lidt stemme. Det var da vildt… Men kryds fingre for mig
I det her tilfælde er det en lille pige på 6 der skal passes