Følgende indlæg har jeg virkelig skrevet fra hjertet – og ville være glad hvis du vil læse det, det er dybt personligt – men var nødvendigt for mig at skrive ned. Det er min mening, og fortæller hvem jeg er. Jeg ønsker helhjertet alle finder dem selv, alle mennesker fortjener en plads i universet – uanset hvem de er, et ståsted, og viden om at med dem selv er de trygge. Det er et langt indlæg – men håber du vil give dig tiden til det – læse det igennem, måske er du enig, måske ikke.

I dag gik det op for mig at min farbror havde fødselsdag samme dag som bloggen her … han døde i 2000 efter lang tids sygdom. Kræft. Jeg var ikke ret gammel, var jo kun lige præcis på vej til de 9 da han døde, men begravelsen – hans sygdom, meget står klart for mig. Både de glade tider og under hans sygdom. Kan huske jeg egentlig ikke måtte besøge ham de sidste dage han lå på hospitalet, men da min far lige hurtigt skulle en tur ind løb jeg efter ham. Jeg havde lavet en tegning til ham. Da jeg kom op til ham så han meget træt ud, men sendte mig et stort smil og blev utrolig glad da jeg gav ham den. Jeg blev glad, for han smilede – han så ud som om han havde det godt, og helt reelt tænkte jeg at jeg glædede mig til næste gang vi skulle se hinanden. Desværre nåede jeg ikke at se ham igen derefter… til begravelsen skubbede min farmor mig væk i kapellet, for jeg måtte ikke komme ind og se ham. Jeg fik at vide han havde fået min tegning med i kisten. Min far var tæt knyttet til min farbror, både min bror og jeg holdt utrolig meget af ham og elskede når han kom på besøg. Den dag han døde og min far hentede mig, sagde han ikke et ord – da jeg opdagede vores flag var på halt gik jeg i panik “Far, hvorfor er flaget på halt? Hvem er død?” … min far sagde bare med smerten i stemmen “Du ved det godt” … jeg brød sammen. Jeg forstod det ikke helt – jeg forstod knap nok hvad død var. Jeg vidste bare at det betød jeg ikke ville se ham igen. Den eftermiddag sad jeg med min bror i armene og bare græd. I dag er jeg taknemlig for han fik fred, han havde det ikke godt.
I tiden efter havde vi alle fornemmelsen af han besøgte os, jeg var sikker på når jeg var ked af det, så var han hos mig og strøg sin hånd over mit hår. Jeg elsker ham stadig utrolig højt, og mindes ham med glæde. Det er svært at sige hvor meget jeg egentlig forstod af det hele, jeg aner det ikke selv. Når jeg tænker tilbage føler jeg mig godt forberedt, som om jeg vitterlig vidste hvad det ville sige. Ved ikke om det er sundt for et barn at vide hvad død er – at vide, en dag er det liv som vi kender det slut, det gjorde ondt – det gør ondt. Men jeg forestillede mig han levede videre åndeligt, et opfattelse jeg stadig har i dag. Jeg håber min farfar er blevet genforenet med ham.

Jeg har lært at jeg skal gå efter det jeg vil, kæmpe for det, så jeg kan sige på mit dødsleje

“Uanset hvad har mit liv været perfekt, der har været sorger og glæder – op og nedture. Men jeg er mig, jeg har nået mine mål – og jeg har kæmpet for det.” …

Måske er det lidt en sort tankegang – det ved jeg ikke. Men vi alle vil vel gerne kunne sige noget lignende. Sige man fik sine drømme opfyldt, selvom det var svært at nå dertil.
Jeg elsker min farfar og min farbror – og de har stadig deres faste pladser i mit hjerte, men de har begge lært mig jeg ikke vil tage livet for givet. Uanset hvad er denne krop til låns, om vores sjæl er ved jeg ikke. I realiteten er jeg ikke 100 % sikker – bliver vi til engle? Er vi bare væk? Søger sjælen en ny krop? Kommer vi til en ny planet? – men hvis det hele bare slutter, vil jeg gerne ha’ opnået mine drømme, så jeg bare kan lukke øjnene. Jeg har intet imod at opleve hårde tider hvis vi ser det i det store perspektiv. Det er ikke sjovt når alt falder om ørene på en – men man bliver ti gange stærkere for hver gang. Hver enkelt oplevelse giver dig lidt til livserfaringen, personligheden og fremtiden. Gode som dårlige – og jeg ville ikke være nogen af tingene foruden. For det er jo en del af mig – den pige der åbner armene for veninderne når der er problemer, den pige der i bund og grund har en dårlig ordenssans, hende der hjælper hvor hun kan, en pige der til tider græder sig selv i søvn fordi slankekuren virker umulig eller hun selv virker umulig, hende der er elendig til matematik, hende der er naiv på godt og ondt, hende der elsker livet, hende der mener der er noget godt i alle, hende der er konfliktsky, pigen med de mange drømme – realistiske som urealistiske, hende der mener der er noget godt i alle, hende der er genert, pigen der bliver misforstået, hende der forsøger at bibeholde et positivt sind hele vejen og pigen der ville ønske alle opdagede hvor stærk kærligheden i bund og grund er.
En pige der måske skulle rettes op på – men kæmper for, at være sig selv.