Fokus på de græske templer :P

Jeg sidder og arbejder med AT lige for tiden; i matematik og oldtidskundskab. Hvor spændende kan ens liv lige blive? Matematik er sådan set det der gør jeg sidder og tænker “Åh nej…” Det er virkelig ikke min “kop te” … Men det er altså derfor der er nærmest dødt lige pt.
Ihhh hvor jeg dog hader matematik. Jeg havde svoret at jeg ALDRIG ville have noget med matematik at gøre igen – hvilket jo selvfølgelig nok er ret svært at holde ude af sit liv, men forstå mig nu ret; ingen undervisning. Og så skal vi skrive AT i det fag. Christ.
Men i det mindste har jeg altid været interesseret i Grækenland og deres  templer (som jo er mit overordnede emne :D ), så det er helt fint. Jeg skal bare lade være med at surmule over matematik (damn,damn,damn)…

Til gengæld har jeg spist sushi i denne uge! Min veninde Anna er virkelig fantastisk til at lave sushi, og hun havde med til os alle sammen i mandags! Så vi sad i kantinen og spiste sushi (med pinde selvfølgelig), hold op med blikke. Det er ikke normalt folk sidder og spiser sushi der kan jeg godt fortælle jer haha … Min veninde Cathrine vil så tage sushi med i morgen – hun laver det også selv :) … det er dejligt med sådan nogen veninder der kan lave sushi til en, når man ikke kan lide købe-sushi ;D

Nå … jeg må hellere knokle videre. Hvor jeg dog hader at man skal sidde og beskrive hvad man har gjort for at finde frem til det og det resultat (hvorfor er det jeg er naturvidenskabelig igen??) – metoder, empiri og teori hænger allerede langt ud af halsen og jeg skal først aflevere fredag. Må selvfølgelig gerne aflevere tidligere, men altså … vil også gerne aflevere noget ordentligt. Selvom de står der og siger “Vi ved godt i har en masse at tænke på, vi forventer ikke det helt store fra jer lige nu, når der er så mange andre vigtige ting i skal fokusere på. I det hele taget ligger det her forløb ret dumt” … Ihh, tak. Jeg har det meget bedre nu.
Nå AT – templer – matematik.

Fitness er røget…

Jeg har valgt at melde mig ud af fitnesscentret. Det er generelt for at have lidt ekstra at gøre godt med hver måned for mit vedkommende, for lige nu er det ikke så godt på det punkt. Glæder mig til jeg er færdig med afbetalingen for min computer og jeg kan få sagt mit mobile bredbånd op – derudover er Boxer TV også røget. Tilbage skulle gerne kun have mit buskort (som er pisse dyrt!!), min mobil, Ellos, Woman, Forsikring og kontaktlinser, men i sig selv er det vel også en del med en SU på 2000 kr. om måneden? Så passer jeg selvfølgelig stadig børn, og får en smule penge ud af det. Jeg hader økonomi på nogen områder. Lige nu vil jeg gerne bare have plus på kontoen – hvilket jeg ikke får i næste måned heller pga. det skide buskort. Jeg skal virkelig til at tænke mig om hvad alle de ting angår. Har tænkt mig at sætte penge til side til buskort og forsikring – forsikringen skal jo kun betales en gang om året, så den er ikke så slem. Buskortet er omkring 1000 kr. hver tredje måned (lidt over..)
Sommetider får jeg lidt et panikanfald når jeg tænker på økonomi, USA, Student og Galla – hvordan fanden får jeg det hele passet sammen … puha… Sommetider ville jeg ønske jeg stadig havde mit arbejde på biblioteket – men de har ikke nogen over 18, så er det kun som sær aftale hvis man kan kalde det det. Jeg ville gerne finde et arbejde i Kvickly eller føtex f.eks. – har jeg intet imod. Det eneste er arbejdstiderne, afleveringer, skole og det at jeg skal have tid til at passe børn også der ikke lige passer sammen. Så skal jeg droppe børnepasningen, men så kan jeg ikke komme til USA.

Okay – det var alligevel en rimelig lang smøre om min økonomi :) .. men ihvertfald har jeg tænkt mig at begynde på at løbetræne igen, gå nogen ture og bruge min fars crosstrainer istedet. Har fundet nogen programmer på Iform. Jeg vil bestemt ikke stoppe med at træne :)

Besøg af farfar…

Jeg tror jo på der er meget mere mellem himmel og jord end øjet kan se, og derfor tror jeg også det generelt er min farfar der har besøgt mig. Tror generelt han kigger forbi tit og holder øje med os alle og passer på os, jeg har bare ikke kunnet “mærke” ham og følt han vitterlig ikke har været her. Det har gjort jeg har følt mig tom, været et stort sort hul, hvilket jeg på nogen punkter stadig gør. Han er vitterlig et af de mennesker jeg har holdt allermest af! Nu er der så sket det han er dukket op i en drøm. Normalt når jeg drømmer er det med massere af billeder og farver, og drømmene er oftest usammenhængende og urealistiske.  Det er ihvertfald sjældent jeg drømmer realistiske drømme. Men denne virkede forholdsvis realistisk for mig – chancen for noget lignende kan ske i virkeligheden er lille, men alle de følelser og varmen var så gennemtrængende.
Jeg finder en ting, noget som jeg straks ser som en gave. Jeg kan ikke huske hvad det var, men kan huske den gennemtrængende røde farve. Der sker et par småting som ikke er detaljeret, og pludselig står jeg i min farmor og farfars spisestue – på det her tidspunkt er min farfar død, hvilket jeg i drømmen er bevidst om og er utrolig ked af det. Jeg står og kigger på et eller andet nær væggen  og pludselig mærker jeg en form for varme bagved mig, jeg vender mig om og der er min farfar – ligesom jeg husker ham, men som ånd. Jeg begynder at græde en smule, han har sin normale grønne sweater på. Min farfar rækker hånden frem og jeg tager den, og jeg ender med at give ham et kram. I det jeg krammer ham forsvinder han pludselig og tilbage ligger der en rød æske – da jeg åbner den er der små chokolader i.  På en eller anden måde ved jeg begge gaver er fra ham til mig.

Jeg har så siddet og forsøgt mig med lidt drømmetydning – jeg er bare fuldstændig sikker på min farfar vil fortælle mig et eller andet. Bl.a. siger drømmen;

Hvis du modtager en gave, er det et symbol på at du får hjælp fra venner og bekendte, og at der er nogen der gerne vil dig det godt.

At møde en ånd kan være et billede på et aspekt af dit eget vejlederplan, som giver gode råd og vejledning. Sådan en drøm er vigtig, måske møder du din guide i livet, en kær afdød, en engel, din skytsengel, eller en anden form for åndelig hjælper. Hvilken form materialiserede ånden sig i? Hvad er dit forhold til ånder? Guider? Hjælpere? Afdødekontakt?

Drømmen kan være en repræsentant fra den åndelige verden, der har et budskab til dig i form af en oplysning, eller der bliver peget på en gave, opgaver eller et talent som det er tid at bruge, på rette sted og i den rette sammenhæng. Læg mærke til om du kan få kontakt med det budskab, der eventuelt ligger i drømmeånden, det budskab du får fra universet og fra din indre visdomskilde. Husk også dine følelser og sansninger, da du vågnede.

En hånd er et arbejdsredskab, det vi bruger til at føre ting ud i livet. Tænk på udtrykket med ført hånd, der henviser til at vi bliver manipuleret. Der er også udtrykket en hjælpende hånd, og massevis ad associationer omkring det at have en fremstrakt hånd, at hjælpe andre etc. Forhåbentlig blev din hånd ikke skadet. Det kunne være en hentydning til at du skulle blande dig udenom den problemstilling hvortil du giver en hjælpende hånd.

Fra Netspirit

Jeg har ikke lyst til at skrive det hele op… men om ikke andet; det var dejligt at se ham igen. Jeg er helt varm på en eller anden måde nu … jeg ved ikke hvor lang tid den følelse vil sidde i kroppen, men hold hvor jeg savner at snakke med ham. Det er helt klart en oplevelse der lige skal synkes og snakkes med psykologen om. Det er generelt rart at ha’ føles af han er her – og at han passer på mig. Den har jeg kun haft en gang før siden han døde … og der var jeg ved at køre galt, men jeg havde det virkelig som om han var der hos mig.

Nogen andre der har oplevet afdøde har taget kontakt til jer på den en eller anden måde?