Vi har nok alle stiftet bekendtskab med ekskærester – i dette tilfælde kærestens eks! Det er ihvertfald derhen af jeg vil med mit indlæg, og høre hvordan i har det med ekskærester? Hvor gode venner må de rent faktisk være – så du finder det acceptabelt?
Jeg synes det er helt fint at man stadig kan bevare et godt venskab når man er gået fra hinanden, specielt hvis man har været sammen i en del år eller der er børn involveret. Men jeg kan ikke lade være med at blive en smule nervøs, specielt hvis ekskæresten er en del kønnere – tyndere – og har været kærestens et og alt! Han er gået fra hende, og siger han egentlig ikke kan holde hende ud og hun altid er sur og der skal intet til at de skændes. Når hun ringer bliver hun ved “Skal vi ikke være sammen?” og han siger nej igen, og igen og igen – desværre giver han efter til sidst! Og det ender med han springer rundt for hende som hun vil. Derudover har hun det psykisk skidt, og det bekymre ham (og egentlig også lidt mig…) … men nu er MIN grænse nået. Når han direkte bryder en aftale fordi hun vil se ham (desuden er hun stadig forelsket i ham) så bliver jeg tosset. Har stort set ikke set eller hørt fra ham i denne her uge pga. hende… Jeg får det skidt, bliver ked af det og bange. Han siger han synes jeg er smuk, og han synes det er dejligt at være sammen med mig… men, hvorfor så ud til hende? Jeg har forståelse for at det egentlig kun er 2 måneder siden de har slået op efter 3½ år – men der er jo ingen af dem der kommer fuldstændig videre hvis de sidder på lårene af hinanden stadigvæk. En af vores fælles bekendte har fortalt mig at han helt vildt gerne vil ind i et nyt forhold (det skulle jo så måske være med mig…)
Hvad skal jeg gøre? Giver jeg ham for lang snor!? Et eller andet sted går jeg rundt og håber det pludselig stopper, og hun finder ud af det er slut, og lader os være… men så længe han til sidst giver efter for at gøre hende tilfreds, kan jeg ikke se hvordan det skal kunne lade sig gøre. Synes det er møg ærgerligt for på alle punkter er han fantastisk! Hvad ville i gøre? Skal jeg give dem tid?
Min trøst er at jeg VED han har fortalt hende om mig – hun kimer vores fællesbekendt ned med beskeder om vi er sammen etc.
Jeg finder mig ellers i meget og har forståelse for mange ting. Men lige det her har gjort mig gal..
Hvor går jeres grænse? Hvad synes i jeg skal gøre? Har i oplevet noget lignende?
Tror desværre ikke der er noget der stopper igen. Du må tale med ham om det og fortælle hvordan du har det.. og hvis han ikke vil ændre det og du ikke kan affinde dig med det. ja så er det nok desværre ikke et forhold der er særlig holdbart.. øvøv.. Håber det bedste for dig.. “hvorfor nøjes?”
Sådan noget skal slået hårdt ned på. Hvis han hele tiden ender med at bøje sig for hende så bliver han ved selvom der er gået 2 måneder eller 2 år.
Få gutten til at fatte at hun er en x og det er du ikke. Ikke sådan at de ikke må snakke men en ting er at snakke sammen, en anden ting er at være sammen som om man var kærester.
Jeg ved det er hårdt men vil ikke satse på et forhold hvor han pratik talt stadigvæk er sammen med en x
Jeg synes det kommer meget an på personen, for på dig virker det som om han siger et og gør noget andet, hvilket jo ikke er så fedt. Men det kan jo også være han er for god af sig og simpelthen er virkelig dårlig til at sige fra, fordi han ikke vil træde nogle over tæerne. Tror ikke du skal være nervøs for om hun er ‘kønnere’, for i sådan en situation betyder det ikke noget.
Jeg synes da også du skal snakke lidt med ham om det, på en stille og rolig måde og høre hvad han gerne vil med dig. For hvad laver de, når de er sammen?
For det første kan det være fuldstændig ligemeget hvad ANDRE mennesker vil finde sig i og sætte grænsen ved. Du skal finde DIN grænse, hvor du ikke vil være med mere. Og så skal du holde fast i den. Uanset hvad han siger, ekskæresten mener, dine veninder giver af gode råd etc. Det er DIN grænse der er den vigtige og den rigtige for DIG!
Personligt var min grænse også nået dét. David snakker stadig engang imellem med sin ekskæreste og ja, det har godt nok været en kamel at sluge. Helt ærligt, med mindre der er børn indenover, så kan jeg ikke se hvorfor man konstant skulle hænge ud med sin eks. Det der med venskabet holder, for mig, bare ikke helt rigtigt. Der skal dælmne noget tid til før jeg vil tro på at det KUN er det… Lidt efter devisen om at hvis man har været kærester én gang, kan man jo blive det igen…
Af samme årsag har jeg heller aldrig ville møde hende. David synes det kunne være så hyggeligt med en dobbeltdate (hun har også en fyr nu), men ellers tak! Så længe jeg ikke har mødt hende, så kan jeg bilde mig selv ind at hun er grim som en heks, har overbid som en hest og altid sagde nej til sex med ham, glemte deres aftaler og aldrig vaskede hår.
Jeg behøver bestemt ikke se hende og se hvordan hun virkelig er… Det gør intet godt, for mig. Andre igen, vil til gengæld meget gerne møde diverse ekskærester og føler sig mere trygge ved at kæresten ses med dem, når de nu har mødt dem og “godkendt” dem. Det er op til de enkelte. 
Men jeg synes du skal sige fra… Sig at din grænse er noget, at du godt forstår at de har været sammen så længe osv, men at det gør dig ked af det, når han vælger hende fremfor dig. Det gør dig ked af det at det ikke er dig han satser på, eftersom det var jer der var igang med at bygge noget op. Og helt ærligt, tøsebarnet skal altså nok overleve uden at han ser til hende dagligt… Han var vel ikke det eneste menneske i hendes liv? Og hvis hun stadig er forelsket i ham og han bare tøffer efter hende som en hund, så ville jeg nok få talt med MEGET store bogstaver. For dét ville jeg ikke finde mig i. Indtil hendes følelser er dampet af, kunne han værsgo godt blive sammen med mig. Han gejler hende jo op og opmuntrer hende til at blive ved, ved hele tiden at give efter for hende og ses med hende. På den måde kommer hun aldrig videre og du ender med en fyr som ikke helt kan finde ud af hvor han hører til og med en ekskæreste som stadig sukker efter ham. … Og når du så samtidig er ked af det, så er det jo ikke svært at lægge to og to sammen. Du vil med tiden virke som hende den mutte og lidt tarvelige og uforstående… Og hun vil være ekskæresten som han ved stadig er forelsket i sig.
Jeg er ked af det, men jeg synes at du skal holde fast i dine egne følelser og grænser og så snakke alvorligt med ham. Hvis han virkelig er forelsket i dig og gerne vil have et forhold med mig, så skal han nok forstå dig og acceptere det, så i kan finde et kompromis som i begge kan leve med.
Aw, det er svært. Personligt ville jeg også blive lidt mærkelig ved den situation du er i, hvis det var mig. Det er svært når man gerne vil give luft og plads til at rumme ekskærester, men ikke er interesseret i at blive sat til side af den grund. Du skal helt klart snakke med ham om det, for det er jo DIG han er kærester med, og ikke hende. <3
Som der er andre der har sagt, synes jeg det er meget individuelt, ikke bare med “den som der går udover”, men også fra kæreste til kæreste…
Jeg fandt en kæreste som næsten lige var gået fra hans eks, som han havde været sammen med i over 3 år, og han dumpede mig efter en måned, fordi han ville være sammen med hende igen…
På den anden side, så er der kun 2 af mine eks’er jeg ikke stadig taler med (hvor af den ene er død), og der er 2 af mine eks’er der er nogle af mine aller bedste venner… Jeg er aldrig gået tilbage til en fuser, så derfor har jeg aldrig været en trussel overfor deres nye kærester, men jeg har tilgengæld også holdt min afstand, og givet dem plads til at være et par, og det er langt fra hver måned jeg ser dem… der gik så også et par år med begge, før jeg kunne kalde dem mine venner, og ikke bare min eks… Men som sagt, det er meget individuelt…
Og dem der mener at man ikke kan være venner med en eks, forstår jeg slet ikke…
For mig er en kæreste også en rigtig god ven, og man er ikke 100% kompatibel med alle ens venner, og derfor kan det være at man måske slet ikke passer sammen som kærester, men er de bedste venner… Der er jo meget forskel på et forhold og et venskab…
Men jeg synes at eks’en skal acceptere at hun ikke er det vigtigste i hans liv længere… Han burde ikke smide alt han har i hænderne, og såre dig, for hende…