Jeg savner børnene, og er i det hele taget ret bekymret for tiden når det kommer til at finde nye arbejde. Fik desværre ikke jobbet hos 2evolve; for usikker da vi lavede noget rollespils noget til interviewet for jeg skulle sælge en grøn markør… Det var lavet som et gruppe interview, hvilket jeg faktisk ikke vidste. Var virkelig nervøs i forvejen, men da hun så sagde gruppe interview blev det kun endnu værre – så skal du virkelig være god til at få dig selv skilt ud fra de andre… men wow, er da glad for de kaldte mig ind til interview i det mindste. Det var et ret fint sted, med business dresscode etc. – ville generelt have haft elsket at være i jobbet! Så er pisse ærgerlig over at lige det skulle bringe mig ned.
Derefter havde jeg et andet interview i en forretning der hedder Gilmours; er nu ikke helt sikker på det job altså… det er faktisk ret normalt hernede, at folk fra asien generelt kun lader andre asiatere arbejde for dem… hvilket det lignede ret meget i den forretning o.O!  Så tror det sgu ikke.. + det var igen et ret kort interview.

Kan mærke jeg ikke er så positiv længere, som jeg ellers normalt er. Er bekymret for om jeg kan finde et job, vi vil ikke have mulighed for at leve af de penge Chris får siden det er for hans kursus. Er rigtig glad for vores forhold, og hans onkel hjælper os begge rigtig meget. Han har kørt mig rundt de sidste to dage, så jeg kunne få de ting jeg behøver og kommer til jobsamtalerne. Så ved vi begge har en masse støtte omkring os, men pyyh… hvor vil jeg bare gerne finde noget arbejde, så jeg ved der kommer penge ind hver uge – og også, så jeg ikke behøver gå rundt herhjemme. Kan jeg sgu ikke.

Den store jobsøgning er igang igen, og Chris vil øve salgsteknikker med mig… så jeg måske til mit næste interview for salgslignende stillinger gør det bedre.

Jeg havde min sidste middag med mine host parents og børnene i går… oprindelig er aftalen at jeg slutter officielt på fredag, men de har givet mig fri i denne her uge fordi det ikke vil være godt for børnene med to au pairs. Det respektere jeg selvfølgelig, men var så ked af det i går efter min host dad havde kørt mig hjem. Kan ikke længere se børnene hver dag, men er nød til at lave en aftale med mine host parents for at komme… i det mindste bor jeg rigtig tæt på dem. Jeg bor tæt på Fionn’s skole, og de er stadig meget støttende. Min hostmom hjalp i dag med ting jeg behøver for et nyt job interview på torsdag, som jeg er ret keen efter at få.

Fik ikke jobbet i butikken med babyudstyr, men på nogle punkter var jeg ikke overrasket. I det mindste er jobbet jeg skal til samtale om på torsdag bedre lønnet, jeg er garanteret intet arbejde i weekenderne osv. – men til gengæld er det lidt skæve arbejdstider… så vil måske først være hjemme klokken 10 om aften. Det er fundraising området, hvilket betyder jeg vil sidde og hjælpe Childfund, WWF, WSPA osv. og vil elske have muligheden for at arbejde der! Hende jeg snakkede med i dag virkede bare rigtig sød, og kan ikke vente med at møde hende på torsdag til interviewet. Det eneste er at jeg skal ud og shoppe lidt i morgen… skal være iklædt business tøj. Kryds fingre for mig! Jeg vil gøre mit bedste. Håber virkelig jeg får det her job

Som sagt flytter jeg ind hos kæresten på fredag, hvilket jeg glæder mig til. Der vil ikke rigtigt være nogen ændring i vores forhold… har jo ikke været væk fra hinanden overhovedet siden vi fandt sammen. Udover når jeg har været på arbejde, og han har været på hans kursus/studie ting… Planen er at sende papirerne ind for vores forholdsbaseret visum i maj måned, så vi kan få styr på den del. Vi kan kun få et visum for et år, men vi behøver også kun have haft boet sammen i et seriøst forhold i et år for at jeg kan få opholdstilladelse og derved studere på lige fod med en rigtig kiwi ^^  …

Nu kan jeg vel ikke rigtigt kalde det her for et Au Pair eventyr længere – hvad skal jeg så kalde det?

Så er det overstået… husker i det opslag jeg lagde op før af et job? Præcis.
Interviewet gik dog ret hurtigt, og er virkelig ikke sikker på hvordan det rent faktisk gik! Da jeg ankom i butikken var jeg der en 5-10 minutter før tid, en af salgsassistenterne arbejdede og jeg fik et varmt smil fra hende og fik videre op til kassen hvor en middelaldrende mand står og præsentere mig selv, giver hånd og forklare jeg er der for en jobsamtale. Han startede allerede med at spørge in til Danmark her, og føre mig in i et “baglokale” hvor to stole er sat op. Da han sætter sig ned fortæller han om jobbet osv. jeg stiller spørgsmål til hvad han fortæller, og vi ender faktisk med begge til at grine lidt og synes generelt stemningen er fin. Han spørger ind til mit visa, au pair jobbet og de sprog jeg taler… og fortæller lidt om de andre ansatte i butikken og hvordan de første tre måneder vil være (prøvetiden) og om den træning han giver i retail osv… til sidst kommer den der “Har du så nogen spørgsmål?” delen… og selv de mest åbenlyse spørgsmål glemmer jeg lige der… men fik da spurgt om de har nogen dress code lol …
Alt det fik vi klaret på 10 minutter vil jeg tro – måske lidt mere, da jeg går ud af døren sagde jeg tak fordi de ville se mig … og at jeg håbede jeg ville se ham igen, og han svarede bare at det ville jeg… og han ville ringe i morgen.

Er dog stadig usikker – for det var meget hurtigt. Selv for et interview hvor de bare ser personen an. Det næste trin er at hvis han tror jeg kan være den rigtige, skal jeg komme på fredag i en time og arbejde sammen med to af dem der allerede er ansat, og så er det deres beslutning hvem de bedst kan lide og synes passer bedst ind i forretningen. Pyyyh… Hader vente tiden efter.

Da jeg kom hjem sendte jeg dem så en takke mail for interviewet, for synes det er på sin plads – og derudover er det en måde hvor jeg også kan skille mig ud fra de 89 andre ansøgere lmao.

Var så nervøs – mest ved tanken om at jeg ikke rigtigt ved hvordan et interview foregår her OG det er på engelsk. Er ret god til engelsk, men men… stadig, et job interview på engelsk o.o ! Ville somme tider ønske du bare kunne sende en ansøgning… og så bare få jobbet derudfra lol