Navn: Rikke
Alder: 18
Fødselsdag: 26.August
Stjernetegn: Jomfruen
Kinesiske tegn: Geden/Fåret
Nationalitet: Dansker
Status: Single
Bedste Veninde: Michelle
Skole: Nyk. F. Katedralskole – 2.y
Drømmejobbet: Er ikke helt sikker på hvad jeg skal endnu. Lige pt. er min store drøm at komme i militæret – søværnet. Men ellers læse Kinesisk og blive Socialrådgiver – og som en ekstra uddannelse Clairvoyant.
Bor sammen med: Mor, Far og mine 2 brødre
Kæledyr: En hund, tre katte og 3 marsvin
Fritiden går med: Mange ting … og ingenting. Jeg smutter en tur til karate hver mandag og onsdag – og løber hver anden dag. Derudover går en del af min fritid sammen med mine veninder – oftes er det en tur op i byen og så hjem igen i hverdagen. Derudover er der selvfølgelig UniqueQs om tirsdagen og bloggen der skal passes 
– og ellers kan jeg altid finde på noget at lave; male, tegne, skrive historier osv.
Drikker: Ikke så tit endda.
Ryger: Aldrig!
Hårfarve: Brunt
Øjenfarve: Blå-grå-(gule?)
Skostørrelse: 40
Personlighed: Ærlig, sød, loyal, god lytter, elsker at snakke, tænkende, kreativ, håbefuld, naiv, dagdrømmer, aktiv.
Mobil: Samsung F480
Jeg lytter til: Meget forskelligt! lige for tiden Will Pan, DBSK, Pink, Lady GaGa, Danson Tang & Fahrenheit.
Den 26.August 1991 kl.21:15 kom jeg til verden på Nykøbing Falster sygehus, med utroligt meget besvær – jeg blev taget med sugekop (de forsøgte 6 gange!) og da jeg endelig kom ud fandt de ud af jeg var ved at blive kvalt i min egen navlestreng, så var blå i hele hovedet, det forklarede jo nok hvorfor de var blevet nød til at finde sugekoppen frem. Puha – og siden da har jeg været forfulgt af uheld. Da jeg var 5 år gammel sagde mit ene ben stop – det blev fuldstændig lammet og jeg blev indlagt på sygehuset, hvor jeg gennemgik ufattelig mange undersøgelser – en to måneder efter gik jeg igen og lægerne vidste ikke hvad der var sket, de kunne simpelthen ikke finde frem til hvad der var galt med mit ben. Idag går jeg fint – der er ingen problemer og har ikke mærket mere til det siden, men det er en oplevelse jeg husker tydligt. Derefter begyndte jeg så småt at tage på, til at starte med var det ikke slemt, men det blev værre og værre – på trods af jeg sådan set var meget aktiv. Jeg havde altid gået til gymnastik, men nu begyndte jeg at gå til dans hvilket jeg dog hurtigt kom fra igen, så badminton, så fodbold – det var ikke noget jeg holdt fast ved længe. Ridningen kom også ind i billedet, men her skete der endnu en ulykke – jeg faldt af, umiddelbart er det ikke slemt, men det er det når ens nakke efterfølgende har fået skade. Jeg stoppede og holdte en god lang pause, men vendte tilbage igen nogen år efter, men en succes kan man ikke kalde det, da jeg kort tid efter fik en mindre rygskade. Det har heldigvis ikke forvoldt det store og karaten kom ind i mit hjerte. I folkeskolen var jeg hende “den tykke” og blandt de mindre “seje” – idag er det ikke det der går mig på, for hvis jeg ikke havde oplevet alt det ville jeg ikke ha’ haft den vennekreds jeg har idag og jeg ville ikke ha’ været “mig”. Alligevel er jeg endt med at være Manio Depressiv – dog i mindre grad og efterhånden er jeg ved at være ude af det. Vendepunktet for mig blev da jeg startede i gymnasiet, grundforløbet var ikke noget at råbe hurra for, men da jeg trådte ind i min klasse, på det tidspunkt 1.y, var det helt fantastisk. Der gik ikke længe før jeg følte mig fuldstændig velkommen – jeg havde det som om de mennesker var nogen jeg havde kendt altid, og de mennesker har været med til jeg holder fast i gymnasiet, da jeg må indrømme at fagligt synes jeg til tider det er svært og det hele ramler sammen for mig. Efterfølgende er jeg begyndt at blive mere selvstændig – jeg har fået meget mere styr på mig selv. Det som har præget mig hele min skolegang er min overvægt – og det gør det stadig. Jeg er meget ked af den ekstra vægt og vil gerne af med den, men har opdaget det er sværere end man måske skulle tro. Derfor tager jeg det nu stille og roligt – det bliver man nød til, hvis man forventer man taber så meget i løbet af et par måneder bliver man bare skuffet.
